Hvis du for nylig er kommet ind på dit drømmestudie, eller på forhånd ved, at du er nødsaget til at flytte hjemmefra for at studere, så kan du hér på siden læse om, hvad du skal være forberedt på inden da. Det er nemlig en stor og økonomisk krævende bedrift at flytte hjemmefra og endelig at stå på egne ben uden forældrenes indtrædende hjælp. Ikke nok med at du mentalt skal indstille dig på, at du nu står alene med ansvaret, er der ligeledes en række praktiske ting, du skal have styr på inden og efter din flytning. Start med at lave en tjekliste, så du fra start af har kontrol og struktur i din flytning.
Hvad skal du have styr på inden man kan flytte hjemmefra?
- Du skal være forberedt på at skulle betale et indskud til en ny lejlighed. Et indskud er en pengesum som deponeres som sikkerhed ved aftalen om leje af en lejlighed eller lignende. Indskuddet vil du helt eller delvist få tilbagebetalt ved fraflytning, medmindre der er sket skader eller andre mangler i lejligheden siden indflytningen. Et indskud kan derfor være en økonomisk hæmsko for mange studerende, da det kan betyde mange penge på én gang. Du kan derfor overveje at foretage et lån med kassekreditten, så du nemt, hurtigt og sikkert kan låne til netop dét, du står og mangler.
- Det er en fornuftig idé at ønske sig ”flytte hjemmefra ting” i fødselsdagsgave og julegave op til selve flytningen. Der er nemlig rigtig mange indkøb, som skal foretages, inden du er klar til at står på egne ben. Køkkenudstyr, spisebord og spisestole, en ny seng og andre fornødne genstande og apparater skal være på plads, før at du kan få den nye husholdning til at fungere.
- I forbindelse med en flytning er der en del papirarbejde, som skal være på plads. Du skal ændre din folkeregisteradresse senest fem dage efter din flytning. Derudover skal du skifte læge og tandlæge, så du kan behandles tæt på din nye bopæl. Derudover kan du søge om boligstøtte til din nye lejlighed, så du månedligt kan få en sum penge til rådighed. Ligeledes skal du være opmærksom på, at din indkomst formentlig vil ændre sig i forbindelse med SU eller løn, og din forskudsopgørelse er derfor vigtig at få rettet til, så du ikke risikerer at betale for meget eller for lidt i skat.